BRUSSELS - BELGIUM - 11 MARCH 2010 -- Anne-Mette Rasmussen dansede sig til 10.000 euro i december 2009 sammen med hendes dansepartner fra TV-showet Vild med Dans, Thomas Evers Poulsen, i et velgørenhedsarrangement i Nato's hovedkvarter i Bruxelles..Pengene blev uddelt i 2 portioner a 5000 euro og til to forskellige organisationer som arbejder med bedre uddannelse for kvinder og børn i Afghanistan. Overrækkelsen fandt sted i de samme lokaler som velgørenhedsarrangementet i december..Den ene check blev modtaget af den afghanske ambassadørfrue Seema Nezam's organisation Afghan Women Advancement, som hun er president for. De andre 5000 euro gik til Afghan Appeal Fund og blev modtaget af presidenten for Nato's internationale klub Conny Godderij og bestyrelsesmedlem Hilary Thorn..Pengene vil gå ubeskåret til skoler og uddannelse i Afghanistan..Anne-Mette Rasmussen kunne efter overrækkelsen meddele at hun vil gentage succesen igen den 4 juni ved endnu en velgørenhedsmiddag. Der havde været mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne. De synes om ideen at forene velgørenhed og socialt samvær..Begivenheden fandt sted i forbindelse med festligholdelsen af Nato's Internationale Klubs 40 års jubilæum, som er en klub for ansatte i NATO og EU's institutioner i Bruxelles..Anne-Mette's ægtefælle, Nato's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, var forhindret i at deltage, da han var på vej til Polen på officielt besøg. Fra Højre Seema Nezam med sin check, Hilary Thorn og Conny Godderij med deres og giveren Anne-Mette Rasmussen. PHOTO: ERIK LUNTANG / INSPIRIT Photo